Indre Mission i Tirsted Skørringe Vejleby

Indre mission kom til at stå stærkt i Tirsted Skørringe Vejleby. En af de mest karismatiske var vækkelsesprædikanten Julius Bachevold omkring 1900-tallet.
I sognet var og havde tidligere været en grundtvigiansk vækkelse, omend den var på retur. Restene af denne dannede modvægt mod Indre Mission og forlangte at Julius Bachevold gav lov til, at man kunne få en gæstepræst ind, for at tilgodese denne del af menigheden. Dette nægtede han.
Derefter søgte man, da der skulle ansættes en kappellan, om at få en grundtvigianer. Man havde ikke mange forhåbninger selv man havde besøgt både provst og biskob. Menighedsrådet pegede nemlig på en indremissionsk person.

Til alles store overraskelse blev Oscar Geismar ansat. Efterfølgende viste det sig, at grundtvigianerne svigtede ham, når det gjaldt kirkegangen.

Denne del af kampen er beskrevet i bogen: "Sognekongen" af Ernst Folmann, Lohses forlag 1943. Bogen er en beskrivelse af forfatterens selvoplevelse af kampen mellem Indre mission og grundtvigianerne i Tirsted, Skørringe, Vejleby. En blanding af fiktion og virkelighed.
Ernst Folmann blev født og boede i V. Tirsted som barn, på vejen mellem Holle og Bukkehave.

Grundtvigianerne var nok blevet temmelig verdslige. De holdt dog fast i Brandstrup Forsamlingshus, der var Grundtvigianernes mødested, selv om det i 1895-96 gik det dårligt for den lokale foredragsforening, der havde bygget forsamlingshuset. Man overvejede at sælge det, og der var en køber: Indre mission i Tirsted-Skørringe-Vejleby.
Indre mission kunne opnå to vigtige ting: de kunne få en hårdt tiltrængt, rummelig og næsten ny bygning til deres mødevirksomhed, og samtidig kunne de foreløbig få stoppet grundtviggianernes udskejelser med dans, foredrag og anden syndig tant og fjas i forsamlingshuset.
En i 1896 startet ungdomsforening fik imidlertid brug for lokaler, og det reddede huset fra salg.

Indre Mission byggede derefter Missionshuset, som de næste 60 år blev centrum for missionens virke. Man kunne i de år samle fuldt hus til de fleste af arrangementerne.
Missionshuset er nu solgt. Også Indre Missions havde sin tid.

Jeg selv stiftede også bekendtskab med Indre Mission. Der var både KFUM-spejdere og KFUM-idrætsforening på stedet, og jeg var medlem af begge dele. Det kan fortælles at aftenbøn var sædvane begge steder.
Underligt måske, at jeg ikke selv blev missionsk, men dels var jeg jo født i det gamle hedenske kirkested: Viet og dels, som Ernst Folman så udmærket forsøger at skildre det, kom vækkelsen som regel, når man var blevet voksen. Jeg bemærkede overhovedet ikke orden Grundtvigianer, i min tid. Der må denne vækkelse være helt forsvundet. Der var Indre Mission og de andre.

Billede fra Kaj Munks: "Foråret så sagte kommer"

Indre Mission Lagde et voldsomt pres i sognet: De hellige. Derfor var det naturligt med et modpres. Dette gav sig tydeligst til udtryk på Brandstrup Stadion. Der var Tirsted KFUM, og så var der Tirsted Idrætsforening, hvoraf den den sidste var størst, men kun fordi man her også spillede fodbold.

Tirsted KFUM var kun håndboldklub, og en virkelig stærk en af slagsen. Tirsted Idrætsforening forsøge at konkurrere. Konkurrencen var indædt. Meget skægt var det, at min legekammerat Henning, der også var medlem af samme spejderpatrulje som jeg, også spillede håndbold, men i Tirsted Idrætsforening. Det gav anledning til en del diskussion.
På min tid var det sommerhåndbold på græs, men til slut i perioden flyttede vi om vinteren også ind i gymnastiksalen på Brandstrup Skole. Hallernes tid var startet. Håndbold blev med tiden en vintersport.

I denne periode, formåede Tirsted Idrætsforening, der nu var blevet stærkest, at komme i næstbedste række: 2. division og Tirsted KFUM i 3. division.

Det er helt unik, at et så lille sogn, med et så lille rekruteringsgrundlag kunne hævde sig på den måde.
Begge foreninger er nu væk, men sognet danner stadig en del af grundstammen i håndboldklubben TEAM-Sydhavsøerne, der i dag spiller i næstbedste række.

Historien viser, at uenighed eller lokal konkurrence også kan gøre stærk.